Her får du et halvt års transformerende kursusforløb for dig, der enten:
Er klar til at tage ansvar for din egen sundhed og dit eget helbred.
Vil i gang med uddannelsen til heilpraktiker.
Savner opdateret viden og flere redskaber i din klinik.
Vi får altid mange spørgsmål til forløbet. Så her får du de mest almindelige spørgsmål og svar:
Hvordan foregår mine studier helt præcist?
Som studerende på uddannelsen får du adgang til al undervisningsmaterialet med det samme, du melder dig til et semester.
Materialet består af kompendier, indspillede webinarer, optagelser af tidligere undervisning og spørgetimer plus trænings- og studiespørgsmål.
Du kan studere i eget tempo og gennemføre i ét stræk eller bruge de fulde 6 måneder, du har adgang.
Fordelt ud over foråret ligger også mindst 6 live-spørgetimer med Anna Iben og Jesper Hollensberg og Tina Wolsgaard. Spørgetimerne foregår på Zoom, hvor vi svarer på alle dine spørgsmål.
I vores medlemsforum svarer også vi og/eller dine medstuderende løbende på dine spørgsmål.
Hvor lang tid skal jeg bruge på at studere?
Du skal forvente at bruge ca. 8 timer om ugen på dine studier på 1. semester.
Din indsats er fordelt på denne måde:
Ca. 90 videolektioner: Ca. 70 timer
Knap 600 siders letlæste kompendier: Ca. 10 timer
Ca 500 multiple choice-spørgsmål: Ca. 10 timer
Knap 200 studiespørgsmål: Ca. 15 timer
I alt: 105 timers studier. Fordelt på ca. 4 måneder er det ca. 6 effektive timer om ugen.
Hertil kommer repetition af de vigtiste emner op til den skriftlige prøve.
Er der live-undervisning på forløbet? Og hvad sker der, hvis jeg ikke kan deltage i live-undervisningen?
Det meste af undervisningen på uddannelsens første 3 semestre ligger klar til selvstudie.
Dine selvstudier understøttes af live-spørgetimer og andre enkelte liveundervisninger. Eksempelvis, når du får gennemgået din iris på 3. semester. Og når vi har opdateringer af undervisningsmaterialet.
Ja, du bliver en del af et hold. Vi lukker for tilmelding til efterårets forløb mandag d. 7. august. Hvis du melder dig til nu, følges du de næste 6 måneder med de andre studerende, der også har meldt sig til efterårets forløb.
I medlemsforum møder du også de studerende på uddannelsens andre semestre.
Hvordan med det GreenBoost-forløb der?
Anna Iben Hollensberg er faglig leder på Nordic College of Natural Medicine. Hun er bl.a. læge, heilpraktiker og functional medicine graduate. Og hendes store passion er mad – rigtig mad.
Derfor kører hun bl.a. GreenBoost-forløb med 3 uger på turbokost. Det skal du selvfølgelig også prøve som studerende hos os. Og det er derfor inkluderet i 1. semester. Helt gratis.
Under vejledning af Anna Iben - med løbende sparring og spørgetimer - oplever du 3 uger på plantebaseret kost sammen med dine medstuderende – for at mærke, hvad det gør ved din krop.
Hvem er de andre deltagere på 1. semester?
Vi ser 3 grupper af deltagere på vores 1. semester:
Gruppe1 er dig, der vil tage vare på din egen sundhed og din egen kraft. Du ved måske en hel del om sund kost og naturmedicin på forhånd – men savner struktur på din viden. Eller du ved stort set ingenting – men kan bare mærke, at det er den vej, du skal nu.
Uanset din baggrund, så vil du garanteret elske at blive en del af vores fællesskab. Og vi lover, at vi tager godt vare på dig de næste 6 måneders tid.
Gruppe 2 er dig, der allerede er uddannet terapeut eller behandler. Men som savner at have den lidt mere brede viden i din klinik Du ved godt, at man ikke bliver syg, fordi man fx mangler zoneterapi – og vil gerne have nogle redskaber, så du kan hjælpe dine klienter med at justere lidt på bl.a. den livsstil, der måske har været med til, at de er blevet syge.
Gruppe 3 er dig, der er klar til at gå hele vejen som heilpraktiker. Med vores fleksible model for at starte på uddannelsen, kan du komme i gang med at studere, når du er klar til det. Du kan gennemføre 1.-3. semester, når det passer dig. Du skal bare sørge for at afslutte på 4. semester, som ligger hvert andet år. Næste gang i foråret 2026. Herefter 2028, osv.
Hvordan fungerer jeres medlemsforum?
Vores medlemsforum er et lukket vidensforum fælles for vores studerende på alle semestre. Her kan du stille faglige spørgsmål til os. Søge inspiration fra dine medstuderende omkring fx sunde og bæredygtige produkter. Få hjælp til personlige udfordringer. Eller dele dine erfaringer til gavn og glæde for andre studerende.
Ved tilmelding får du dit personlige login og kan se alle spørgsmål, der tidligere er blevet stillet. Du har fuld adgang i de 6 måneder 1. semester varer. Og kan forlænge din adgang på månedsbasis for 129 kr. pr. måned, når 1. semester er slut.
Hvordan foregår den afsluttende prøve?
Hvert af uddannelsens første 3 semestre afsluttes med en prøve. Det er en multiple choice-test, som foregår online, hjemme fra dig selv.
Du skal svare på 40 spørgsmål på en time. Du skal have 80 % rigtige svar for at bestå. Og hvis du kan svare på alle træningsspørgsmål, som du har fået undervejs, kan du også bestå prøven.
Prøven er obligatorisk for dig, der vil gennemføre hele uddannelsen til heilpraktiker. Ellers er prøven valgfri.
Får jeg et diplom?
Ja, når du består den afsluttende prøve, får du også et personligt diplom.
Hvad sker der, hvis jeg ikke gennemfører i løbet af de 6 måneder?
Under normale omstændigheder er 6 måneder rigelig tid til at gennemføre forløbet. Du kan forlænge din adgang til både materiale og medlemsforum for 129 kr. pr. måned, hvis du brug for mere tid.
Hvornår kan jeg starte på 2. semester?
Du kan starte på 2. semester, Den Naturmedicinske Værktøjskasse, når du har afsluttet 1. semester.
Vi starter også løbende nye forløb på hhv. 2. og 3. semester - i januar og august.
Hvornår kan jeg afslutte uddannelsen til heilpraktiker?
Fjerde semester på uddannelsen til heilpraktiker foregår med fremmøde i Silkeborg. Derfor ligger dette semester (kun) hvert andet år. Næste 4. semester er planlagt til foråret 2024 - det kan du ikke nå, hvis du først starter nu. Næste gang er 2026 osv.
Det giver dig til gengæld tid til at få dine eksaminer i anatomi, fysiologi og sygdomslære samt gennemført - som er adgangskrav til hhv. 3. og 4. semester.
Jeg vil gå hele vejen og mangler anatomi, fysiologi og sygdomslære plus klientpsykologi. Hvad foreslår I, jeg gør?
Vi oplever, at rigtig mange studerende undervurderer opgaven med anatomi, fysiologi og sygdomslære. Det er en uddannelse i sig selv – og sandsynligvis ikke noget, du kan klare med venstre hånd.
Derfor opfordrer vi dig til, at du har en realistisk plan. Vores studerende på E-medicus bruger typisk en god dag om ugen i et års tid på at gennemføre studierne i anatomi, fysiologi og sygdomslære.
Mange har dog brug for lidt ekstra motivation, inden de går i gang med anatomi, fysiologi og sygdomslære. Derfor anbefaler vi i de fleste tilfælde, at du starter med 1. semester. Her bliver det som regel ret tydeligt for dig, hvorfor du har brug for anatomi, fysiologi og sygdomslære. Og det bliver meget mere spændende og attraktivt at studere disse fag, når du tydeligt kan se, hvad du skal bruge den viden til.
Besvar denne mail, og skriv løs. Selvom vi holder sommerferie, skimmer vi af og til vores mail for de vigtigste beskeder.
Eller ring til os på tlf. 60 88 50 70, når vi er tilbage mandag d. 7. august. Vi ringer også gerne dig op, hvis du har brug for det.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Jesper Hollensberg
PS Vi lukker for tilmelding til 1. semester 7. august og åbner først igen til januar.
Meld dig til nu, hvis du ikke vil vente ½ år, før du får muligheden igen.
Nordic College of Natural Medicine ApS - Skovvejen 29, 8850 Bjerringbro, Danmark Du modtager denne email, fordi du den Okt 4, 2024 bad om at få tilsendt et preview af denne mail :)